tirsdag den 22. januar 2013

Tre mdr. i Italien!

Jeg har nu endelig faaet taget mig sammen til at skrive et blogindlaeg herinde, omkring alt det her med Italien. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle bruge min blog til at opdatere jer i de naeste tre mdr. fordi der er blevet givet udtryk for, at nogle synes det er maerkeligt, at jeg vaelger at tage til Italien i tre mdr. nu, hvor jeg besluttede ikke at gennemfoere mit aar i USA. Der har saa ogsaa vaeret en masse, som har sagt, at de synes jeg skulle bruge den, da de gerne ville foelge mig herover, saa derfor vaelger jeg at goere det alligevel!

Foerst vil jeg gerne forklare jer, at jeg er her fordi, at efter jeg startede paa Vestervangskolen, hoerte jeg, at der var to, som skulle til Italien i tre mdr. men, at der havde vaeret tre pladser. Jeg undersoegte saa om der var mulighed for, at jeg kunne faa denne sidste plads selvom jeg var meget sent ude og der var en meget lille chance for, at jeg kunne komme med.
Det tog lang tid og jeg tror min laerer arbejdede i doegndrift for at faa mig afsted, da hun vidste, hvor meget det betoed for mig!
Jeg blev saa ringet op af hende i december maaned og fik den gode nyhed om, at der var fundet tre hostfamilier til mig i Italien. Det vil sige, at jeg skal bo hos hver familie i ca. en maaned.
Jeg var bare saa glad, og hvad endnu bedre var, at jeg skulle afsted med to piger fra min klasse, som jeg nu faar fornoejelsen af at dele denne oplevelse med!

Det er nu min 11 dag i Italien, saa vi har allerede vaeret her i naesten to uger. Tiden gaar virkelig staerkt og inden vi ser os om er de tre. mdr gaaet, saa vi nyder det fuldt ud herover!
Vi ankom kl. 14.00 d. 12, hvor vi blev taget i mod af vores vaertsfamilier i lufthavnen. Jeg tog med min familie ud og spise, hvor efter vi tog hjem og pakkede min kuffert ud.
Allerede mandag d. 14 startede vi skole, hvilket jeg var rimelig nervoes for, fordi der ikke er saerlig mange, som kan snakke engelsk herover. Alle var dog virkelig imoedekommende overfor en. Der er selvfoelgelig nogle som jeg ikke rigtig har snakket med fordi de ikke kan engelsk. Der bliver dog gjort brug af baade kropssprog og google translate for at kunne forstaa hinanden. Hver gang jeg spiser med mine vaertsforaeldre selv om aftenen naar min jaevnaldrende ikke er hjemme, saa bruger vi google translate for at kunne forstaa hinanden!

Det er en del anderledes end da jeg var i USA og en del mere udfordrende, da det er virkelig svaert at kommunikere. Jeg bliver tit forvirret af alle de sprog jeg hoere hver dag. I dag blandt andet kom jeg fra latin time, som ogsaa foregik paa italiensk, hvor jeg gik ud og snakkede engelsk med mine venner. Derefter skulle jeg ringe til min veninde og snakke med dansk til hende, for der efter at tage til tysk undervisning!

Men jeg maa sige, at jeg intet mindre end elsker Italien! Deres kultur, deres mad, deres sprog, bare alt ved det er saa nyt og anderledes. Jeg kan ikke vente  paa alt det jeg skal ud og opleve de naeste tre maaneder og tanken om hjemve har stortset ikke strejfet mig!

Det er stadig ikke til at fatte, hvor heldig jeg har vaeret og faa en chance til. Jeg kan maerke, at det bliver de tre maaske bedste maaneder i mit liv!


Emma <3





onsdag den 19. september 2012

Mit liv i Danmark!

Hej Allesammen

Siden sidste gang jeg skrev herinde er der sket rigtig mange ting! Jeg lovede godt nok, at der ikke ville gå så længe imellem opdateringerne igen, men det her bliver nok højest sandsynlig mit sidste indlæg herinde. Jeg kommer nu med hele forklaringen, fordi der stadig er nogle, som ikke aner, at jeg er hjemme i Danmark igen og hvorfor.

I mit sidste indlæg fortalte jeg godt om min hjemve, men ikke om hvor slemt det var eller hvad der efterhånden er sket.
Jeg startede bare med at græde rigtig meget, rent faktisk fra jeg vågnede om morgenen, fordi jeg altid startede ud med den her triste følelse, når jeg ikke vågnede op i mit hus derhjemme. Sådan var det hver eneste dag i den første tid, også fordi jeg ankom en hel måned inden skolestart, hvor jeg skulle lave absolut ingenting indtil skolen startede. Det var endda imod min organisations regler, fordi det netop er med til at forstærke hjemveen. Men senere var det bare som om, at jeg også begyndte at få det rigtig skidt fysisk. Jeg havde en trykken for brystet, for mine ører og mit hjerte begyndte at banke sindssygt hurtigt heletiden. Jeg mistede bare fuldstændig lysten til at spise, så det endte med at på et par uger så tabte jeg mig 4 kg. Mine ellers så positive tanker omkring det her år blev forvandlet til negative tanker og syn på alt ved deres kultur og det er jo slet ikke det, som er meningen med det her år. Meningen var, at jeg skulle over og lære et nyt sprog og en ny kultur at kende, men det mistede jeg fuldstændigt lysten til.
Jeg mistede endnu mere lysten til at gennemføre det år da alle de her bivirkninger begyndte at hobe sig op, fordi jeg var direkte rædselslagen for mig selv. Min værtsmor var sygeplejerske og dagligt var der en ny ting eller et nyt sted det gjorde ondt, så jeg snakkede med hende om det hver eneste dag, om det her nu var normalt. Til sidst blev vi enige om, at jeg skulle tage med hende på klinikken for at få alt det her tjekket.
Alt var normalt, når man gennemgik alt det jeg var igang med, men det eneste de sagde var, at det var en form for stres, fordi jeg ikke havde givet mig selv lov til at leve mit nye liv i USA fuldt ud. Jeg havde dagligt kontakt hjem til på grund af min hjemve og fordi jeg var så bange for, at tingene skulle forandre sig til, at jeg kom hjem igen. De gav mig noget antidepressiv medicin, som jeg skulle tage, men kunne det virkelig være rigtigt, at jeg skulle tage det medicin for at kunne holde ud at være derover?
I min svære periode kontaktede min værtsmor alle dem hun kendte, som havde haft udvekslingsstudenter før, der måske kunne rådgive hende. Jeg snakkede i telefon dagligt med folk fra min organisation i USA for at få grædt ud og snakket med nogle om det her, men den person, som var ment og tildelt mig for at hjælpe mig, min kontaktperson, var på intet tidspunkt i min hårde periode til at komme i kontakt med før aftenen inden jeg skulle rejse hjem, hvor han ringede og fortalte, at han først var på vej hjem fra ferie af nu. Og der var det hele jo for sent!

Alt det her var ikke grunden til, at jeg rejste hjem. Det var på grund af, at efter 2 uger i USA en lørdag morgen blev jeg ringet op af min mor,  som fortalte, at min bedstemor var død. Efter kun to uger og midt i alt det her, så kunne jeg simpelthen ikke klare mere. Som Explorius sagde, så var alt, som overhovedet kunne gå galt, gået galt for mig. Et par hårde uger med rigtig meget hjemve, et dødsfald efter kun to uger og en kontaktperson, som jeg på intet tidspunkt kan komme i kontakt med.
Jeg var ikke i tvivl om, at jeg var nødt til at tage hjem, for at deltage i min bedstemors begravelse, men jeg var i tvivl allerede der, om jeg ville vende tilbage til USA igen.
Efter jeg havde lagt på hos min mor, fandt jeg ud af, at min værtsfamilie allerede vidste, hvad der var sket, fordi min far havde ringet lige inden og fortalt, at min verden snart ville bryde helt sammen, så de forstod mit valg om at vende hjem, men håbede selvfølgelig på, at jeg kom tilbage igen.
Det var desværre lige i weekenden, så jeg kunne ikke få en billet før mandag, men allerede med en hjemrejsedato om tirsdagen. Så tirsdag tidlig morgen kørte Sally, min værtsmor mig hen til Grand Forks lufthavn, hvor jeg skulle tage flyet til Minneapolis, derfra videre til Washington DC og derfra hjem til Danmark igen.
16 timers lang rejse og endelig nåede jeg Kastrup lufthavn kl. 7 om morgenen onsdag. Aldrig har jeg været så glad for at være på dansk jord!

Jeg deltog i min bedstes begravelse om lørdagen og jeg skulle snart have taget beslutningen om jeg ville tilbage til USA igen eller om jeg ville blive herhjemme i Danmark. Jeg kunne se fordele og ulemper ved begge ting og efter flere dage, ugers tænkning besluttede jeg at blive hjemme. Alle mente, at jeg skulle tage tilbage, men jeg følte mig på ingen måde klar til at kaste mig ud i det efter alt det her jeg har været igennem. Jeg har ikke fortrudt min beslutning - endnu, for den tid kommer med garanti. Jeg misunder når jeg ser de andre elever poste billeder og andre opslag derover fra på Facebook, men ellers er jeg virkelig glad for min beslutning.
Mange mener sikkert stadig, at det var åndssvagt af mig at blive hjemme, men til dem vil jeg bare sige, at der er ingen, som nogensinde ville kunne forestille sig at være 15 år og helt alene omme på den anden side af jorden, med smerter på grund af hjemve, hvor en person, som er en af de mest betydningsfulde i dit liv dør, for det er der ingen, der har fortjent at prøve og der er ingen, som ved hvad det kan gøre ved en!

I dag er jeg startet på Vestervangskolen i Esbjerg på den internationale linje, hvor jeg får mulighed for at komme lidt på udveksling i løbet af året også. Det er jeg utrolig glad for! Jeg kunne have valgt at komme ind i trygge rammer på linje 10 i Bramming, men i stedet følte jeg mere for at starte på en frisk, et nyt sted, hvor ingen kendte mig eller min historie omkring USA og det har været rigtig dejligt!
Menneskerne er helt fantastiske og det er en rigtig skøn klasse jeg er kommet i og jeg er sikker på, at det bliver et rigtig godt år.
Jeg forsøger at komme ind i en normal hverdag igen efter alt det her, fordi det er svært at glemme det her lidt, når man heletiden møder kendte ansigter, som spørger en om man ikke burde være i USA lige nu, for jo det burde jeg, men nu ved I også, hvorfor jeg ikke er!

Uanset om jeg havde været afsted i 10 mdr. eller de 3 uger jeg var der, så har jeg lært en helt masse om mig selv allerede. Jeg har gjort ting ikke ret mange andre 15 årige har formået at gøre og jeg har overrasket mig selv gang på gang, hvad jeg egentlig kunne formå at gøre! At tage flyet rundt helt alene i USA uden problemer er helt sikkert en ting, som jeg er skide stolt af mig selv over. Jeg har set så mange ting og har overlevet de tre hårdeste uger i mit liv! Det synes jeg godt, at jeg kan give mig selv et klap på skulderen for! :-)

xxx Emma!

onsdag den 15. august 2012

Mit liv i USA!

Hej allesammen!

Det er efterhånden ved at være længe siden, at jeg har fået opdateret herinde, men jeg har lige skulle tage mig sammen til at skrive om aaaaalt det jeg har været i gennem! Og mine forældre insisterede på at det var nu jeg skulle have opdateret!

Vi tog til lufthavnen rigtig tidligt d. 3 august mig, min familie og 5 af mine venner! Jeg fattede ikke rigtig noget af det der skulle ske før vi nåede lufthavnen. Jeg havde troet at det ville blive noget af det letteste at sige farvel, men da det var tid til at gå op af trappen gik det for første gang op for mig, hvor længe 10 mdr. Egentlig er! Og min far havde ret - når jeg kom afsted ville det gå op for mig, hvor godt jeg egentlig har det herhjemme. Ganske rigtigt da jeg trådte ind i flyet gik det op for mig!
Men på fredag har jeg været i USA omkring 2 uger. Jeg startede ud med at være i New York i omkring tre dage, hvor vi var på Manhatten, china town, soho og alle de her ting. Det var vildt fedt og se det alt sammen, som man kun havde set på film!
Jeg havde den første dag forfærdelig meget hjemve, hvilket er utroligt når man er i selveste New York City, hvor man slet ikke burde tænke på det derhjemme!
Men i løbet af de tre dage havde jeg været rimelig nervøs for at skulle tage flyet fra Newark airport i new Jersey videre til Minneapolis, Minnesotas største by, og selv skifte fly videre til Grand Forks, som rent faktisk ligger i North Dakota? Men det lykkedes! Og der stod min værtsfamilie i lufthavnen med store plancher, hvor der stod Emma! Det var så sødt af dem!
Vi tog direkte ud at spise på en mexicansk restaurant på vejen hjem.

Her sidder jeg så, snart to uger efter min ankomst! Det føles som meget længere tid! Jeg kunne ikke have haft en bedre værtsfamilie, for de gør alt for mig! De er fantastiske, men jeg vil være ærlig og sige, at jeg har utrolig meget hjemve! Jeg har svært ved at vende mig til alt det her. Jeg har simpelthen grædt mine øjne ud for at sige det rent ud!
Men jeg er utrolig taknemmelig for at have fået en så god familie, men tanken om at det ikke er min egen familie gør mig trist. Det er utroligt, at jeg på mine to uger har fundet ud af, hvor meget min familie betyder for mig og har lært at sætte meget mere pris på dem!

Men det var bare lidt herfra, lover at der ikke går så længe i mellem opdateringerne igen!

xxx fra Minnesota!

onsdag den 11. juli 2012

Visum på plads!

Hej allesammen!

Jeg kom igår hjem fra København efter at have været over på den Amerikanske ambassade for at søge visum.
Vi kørte afsted tidligt mandag morgen for at køre den lange vej derover, da vi skulle være på ambassaden kl. 11.15! Jeg var rimelig nervøs omkring det hele, for hvad hvis jeg nu ikke forstod hvad de sagde, da de kun snakkede amerikansk derinde, eller mine papirer ikke var i orden så jeg kunne få visum?? 
Alt det kørte rundt i hovedet på mig mens jeg var derinde. Jeg havde også fået at vide, at de var så formelle derover, og det var de også! Man skulle igennem security tjek, præcis ligesom i lufthavnen!  Da jeg så var kommet ind, tog det heldigvis ikke så lang tid som jeg frygtede! En halv time og så var jeg ude igen, hvor nogle sidder i 3 timer eller over, hvor det stortset bare er ventetiden! Når man bliver kaldt op tager det omkring 5 min. og så var man færdig igen efter et kort interview og efter man har fået afleveret sine papirer!

__________________________________
Igår modtog jeg også en mail fra Explorius med alle mulige praktiske informationer om campen til New York City, NYC! Vores plan for dagene på Soft Landing Campen i New York ser sådan her ud:


DAG 1
09:00 I bliver afhentet med bus på hotellet kl. 08:00. I mødes med jeres guide på vej til Manhatten.
Manhattan-turen inkluderer Lincoln Center, en gåtur I Central Park, Harlem, Fifth Avenue, Rockefeller Center, St. Patrick's Cathedral, Times Square, Greenwich Village, Soho, Little Italy og China Town.
13:00 Turen slutter på Grand Central Terminal, hvor frokosten indtages. Her slutter den guidede tur.
Explorius Danmark, Filmbyen 14, 2650 Hvidovre - Tlf.: 70 26 20 02 E-mail: info@explorius.dk

DAG 2
Der vil være tid til at shoppe og gå rundt på egen hånd i grupper (men ikke alene). (Der kan ske ændringer i programmet.)
09:00 I bliver afhentet med bus på hotellet kl. 08:00. I mødes med jeres guide på vej til Manhatten.
Turen inkluderer World Trade Center Site og Wall Street District samt en gåtur på Brooklyn Bridge og Brooklyn Heights.
13:00 Den guidede tur slutter på South Street Seaport, hvor frokosten indtages. Der er igen tid til at gå rundt i byen i grupper (men ikke alene).
(Der kan ske ændringer i programmet.)
1. og 2. dags aften vil der være møder med information og tid til spørgsmål.

DAG 3
Nu skal du endelig videre til din værtsfamilie. De fleste af jer skal meget tidligt afsted (kl. 5:00/6:00 om morgenen). Du følges til check-in og om muligt herefter til security check. Herefter skal du gå direkte til gaten. Ofte vil flere elever følges ad, i hvert fald på første del af indenrigsflyvningen. Bagagen vil være checket til slutdestinationen. Ved ankomsten vil du blive hentet af enten din værtsfamilie og/eller din lokale kontaktperson.

Can't wait!!
23 dage til afrejsen, og på fredag 3 uger! Det er fuldstændig vildt at sige! Nu hvor Explorius begynder at afslutte e-mails med "God tur!" så går det op for en, at det er lige om lidt det sker!
Næste gang i høre fra mig er det sandsynligvis dagen inden eller når jeg engang er landet i US!

- Emma 

lørdag den 12. maj 2012

Informationsmøde!


Hej alle sammen!

Så kom dagen endelig, hvor mange af os udvekslingsstudenter skulle samles til informationsmøde i Vejle. Jeg har været spændt HELE ugen, men nervøsiteten steg dog i morges da vi stod op kl. 7 for at være klar til at køre kvart over 8!
Vi ankom som en af de tidligste omkring kl. kvart over 9, hvor vi ved indgangen fik tildelt en konvolut, hvor der lå en manual for os elever som en opsummering af alt det, vi har lært. Der var stillet stole op til alle 71 udvekslingsstudenter med forældre, så vi var omkring 200! Vi skulle vente til kl. 10 for informationsmødet startede, men familierne snakkede sammen på kryds og tværs, så de tre kvarter gik hurtigt!

Vi startede ud med to timers foredrag omkring alle de praktiske ting omkring værtsfamilien, afrejse osv. Der var 5 tidligere udvekslingsstudenter, som var med hele dagen, hvor de fortalte om, hvordan det var på deres udvekslings år. Udover tidligere udvekslingsstudenter var der også to fra Taiwan til stede, som også var med os på workshoppen. De fortalte lidt om, hvordan de havde det her i Danmark, og hvordan de havde haft det i år. Vi havde også Skype-samtaler med nuværende udvekslingsstudenter, som fortalte om deres familier.
Derefter var der en pause på en halv time for os elever, hvor vi kunne snakke sammen og få noget at spise. Samtidig havde forældrene 1½ times pause, så der var mulighed for at få noget at spise i gågaden.

Efter pausen var der fire timers workshop, hvor vi blev coachet igennem alle mulige slags situationer, som kunne opstå. Jeg må indrømme, at det var de 4 timers workshop som jeg havde været en del nervøs for, fordi man intet vidste om, hvad man skulle udsættes for. Men vi startede ud med noget icebreaker, hvor vi skulle stille os i en rundkreds efter højde og navn. Efterfølgende lavede vi en masse små øvelser, alt sammen for at gøre os bedre forberedt på året.
Vi afsluttede de fire timers workshop med et rollespil, som vi skulle lave til en virkelig begivenhed, og den skulle vi så fremføre foran de andre!

Dagen blev afsluttet i forsamlingsrummet, som vi startede ud i. Vi gennemgik, hvad vi havde lært og os elever fortalte om, hvordan workshoppen havde været.

Status er, at de sidste papirere er underskrevet, så nu er der ingen vej tilbage! Jeg føler mig fuldt ud parat til at rejse efter informationsmødet! Det næste vi skal have gjort er at få ringet om en tid på ambassaden, så jeg kan få søgt om visum. Så turen går snart til København! 


xoxo Emma

mandag den 23. april 2012

Værtsfamilie!!!

Hej allesammen!

Det er ved at være lang tid siden, at jeg har fået opdateret bloggen, men der har ikke været så meget at skrive før i dag, hvor jeg fik en værtsfamilie! Jeg er SÅ glad!
Rent faktisk blev jeg ringet op i fredags, men jeg havde ikke set, at jeg havde fået et opkald så jeg hørte en talebesked fra Explorius om, at de havde spændende nyheder til mig, så jeg måtte pænt vente hele weekenden på at få de spændende nyheder. Så i dag præcist kl. 12, altså inden for deres telefontid, fik de en opringning fra mig!
Jeg skal til Warren, Minnesota, som ligger helt oppe ved grænsen til Canada med kun 8 miles imellem! Det ligger lige ud til Lake of the woods!
Min familie består af en far, Eugene, 39 år, en mor, Sally, 35 år, en datter, Molly, 15 år, en søn, Hunter, 13 år, og en datter, Mackenzie, 10 år. Det er virkelig den perfekte familie, og med en pige på min alder så er det jo bare endnu bedre!
Afrejse datoen er ikke fastlagt endnu, men familien vil gerne have mig tidligt derover, så jeg regner med, at jeg allerede skal rejse d. 31. Juli eller d. 6. August, selvom skolen først starter d. 4. September!

Det er skønt endelig at vide, hvor jeg skal hen og hvem jeg skal bo ved. Man glæder sig bare endnu mere nu!
Jeg fik af vide, at jeg bare skulle tage kontakt til dem, så jeg brugte evigheder på et brev for, hvordan skal man starte? hvad skal man skrive? Det er virkelig ikke nemt, men jeg kan ikke vente med at høre fra dem!

3 måneder til afrejse, jeg har fået alle mine vaccinationer, så jeg er allerede klar til at rejse!


Hilsen Emma!

onsdag den 1. februar 2012

Et skridt nærmere!

Den 23. Januar fik jeg en fantastisk besked fra Explorius:


Kære Emma og familie

TILLYKKE

Her kommer dit acceptance letter fra USA. Nu begynder de at lede efter værtsfamilie til dig.

MVH
Linda


Der var vedhæftet en lang besked fra USA om, at jeg nu var blevet godkendt derhenne. Det var helt fantastisk! Jeg havde gået og frygtet, at der var noget som manglede i min ansøgning så den skulle helt tilbage for at laves om, men nu kan jeg slappe af og værst af alt. Være tålmodig.


I går var jeg til SLEP-testen i Herning. Det foregik inde i et lokale på Kulturellen. Min mor og jeg kørte kl. 4 for at nå derhen i rette tid, og med min mors stedsans, skulle vi nok have kørt endnu tidligere, hvis ikke vi havde haft en GPS!
Hele turen derop blev jeg mere og mere nervøs, hvilket jeg overhovedet ikke burde da mit udvekslings år ikke kommer an på det.

Testen var lang... Den var delt op i to dele, en lytte- og en læseforståelse. Den første del (lytteforståelsen) var utrolig nem, hvor jeg havde lidt svært ved 2 del. Alt stressede mig! At se de andre som næsten var færdig med testen gjorde mig virkelig stresset, men jeg klarede mig igennem den og vi får besked i næste uge om jeg har bestået - ellers er det til Odense for at tage den igen!
Det var utrolig fedt at møde nogle af de andre udvekslingsstudenter som man kun har snakket med over facebook! Nu er jeg knap så nervøs for informationsmødet som vi jo skal til i maj.



Forresten! Jeg fik lige lyst til at sætte et billede ind af
en kuffert som jeg fik i fødselsdagsgave. I kan se på billedet ovenover.
Jeg kunne rejse i morgen, hvis det skulle være!


Hilsen Emma!